Hun lå i mørket. Der var gang i hende. Altid var hun livlig. Hun havde lyst til at hoppe ud af sengen og trippe hen over gulvet. Der var hele tiden noget, man kunne lave. Per lå i den øverste køje med et fjollet smil om munden, Tristan krammede sin beskidte bamse og pustede let, Else havde lige slukket sengelampen. Hvor mon hun havde været i dag. Tulles seng var tom. Det foruroligede hende. Fra værelset ved siden af kunne hun høre snak fra de ældste. Indimellem råbte de og bandede. Hun fik en klump i maven.

Hun skulle tisse, men ville alligevel ikke rende igennem huset, ned ad gangen og ud på badeværelset, hvor vaskemaskinen konstant dansede rytmisk. Der var nemlig en heks bag den. l drømme havde heksen blandet sig med kulørte lys og lamper, som ville den lokke hende derud. Kom, kom nu. Tis bare. Hør, hvor vandet plasker. Heksen kildede hende blidt. Pst. Jeg passer på dig. Hun VILLE ikke derud. Heller ikke, når hun skulle børste tænder.

Nogle gange kunne hun alligevel ikke holde sig fra de kulørte lamper. Det var ikke så rart.