For enden af den lange vej med rækkehuse til alle sider. kunne man gå forbi Sundby Algård. Så lå den der. Verden. Allerede dengang havde jeg en forkærlighed for sprog. Min veninde og jeg, vi var 5-6 år, stillede os ud ved busstoppestedet på Højdevangs Allé. Der stod vi og lod som om, vi skulle med bussen. Samtidig talte vi et sprog, som vi kun selv forstod. På den måde kunne vi både lade som om vi var voksne og som om vi kom fra et andet land. På det tidspunkt havde jeg i endnu ikke været i Sverige. Til gengæld havde jeg været i Urbanplanen og i kolonihaverne ved Englandsvej. Jeg havde ikke været i klubben. Det var kun for de store. Sundby Algård lå stor og mægtig for enden af vejen lige inden man gik ud i verden.