Sommerens første dag havde meldt sin ankomst. I boligforeningen havde beboerne besluttet sig for at lave en improviseret fællesfrokost med efterfølgende kaffe på fællesarealet. Tilslutningen var stor og mønstrede både ældre med stok, såvel som børn med ble. Tobenede og firbenede sluttede sig til den valfartende skare omkring bordet.
Den yngste deltager tabte hurtigt interessen for at sidde stille ved bordet, og hyggede sig i stedet for med diverse medbragte legesager.
Bingo, en dansk/svensk gårdhund, nød også sommerdagen i fulde drag. Den var både legesyg og kælen, men også kendt som en skamløs opportunist når det drejede sig om mad. Mere end én frikadelle var på forunderlig vis forsvundet ned under bordet, hvis de lå lidt yderligt.
Snakken gik lystigt, mens solen dansede og fik næser og skuldre til at gløde. Dørene i stuelejlighederne stod åbne ud til terrasserne. Fluerne summede dvaske ud og ind, mens kaffemaskinernes bryg sendte en bølgende aroma ud til den forsamlede skare.
Liselotte og Hans rejste sig for at hente kopper og nybagte småkager, der var stillet parat på sofabordet. Der var brugt en del tid på at fortælle, hvordan kagerne var bagt efter en gammel familieopskrift, der førte flere generationer tilbage, og folks forventninger var dermed skruet godt og grundigt i vejret.
Det skulle dog vise sig, at fadet med de sprøde specier allerede var ribbet for al indhold.
Bingo fik sig en gevaldig opsang, men hunden ejede en misundelsesværdig evne til at se ud som om, den ikke anede, hvad der blev talt om. Tiden for ugerningen var forpasset, så den havde næppe være helt med på, hvad det drejede sig om.
Populær var den dog ikke!
Flere ankom til gerningsstedet og kunne ved selvsyn konstatere, at fadet ikke havde formået at trylle nye forsyninger frem i egen kraft. Ærgerlige og skuffede udbrud over flere oktaver undslap tilskuerne.
Pludselig blev opmærksomheden rettet mod en blå sut, der var efterladt ved siden af det famøse småkagefad. Alle drejede hovederne synkront mod græsplænen. Her vaklede Hannes og Flemmings lille Benjamin på 14 måneder rundt iført ble og ekstra stor strutmave. Med åbenlys tilfredshed førte han den sidste småkage ind i munden.
Bevisets stilling stod unægtelig stærkt og Bingo fik en passende undskyldning, som den i øvrigt heller ikke lod til at forstå noget af.