Hvor har du været, kære? Hvad har du set, min elskede?
Hvem har du mødt, søde? Huskede du at få dig selv med?
Jeg var der hvor græsset er holdt op med at gro
Jeg var der hvor presset fik folk til at stop' med at tro
Jeg gik i trafikken, hvor ingen kunne mødes på midten
I blandt panikken der hvor alle har mistet appetitten
Der hvor tørsten slukkes af en brændende væske
Og der hvor de si'r at din karma vil ramme din næste
Jeg så et barn blive voksen og en mor blive trøstet
Jeg så et sort træ med røde blade der blev et mødested
Jeg så en selvhøjtidelig poet tilgive en smuk kvinde
Jeg så hende på vej væk, fanget i et dumt minde
Jeg hørte en sang, der lød som et skrig på hjælp
Jeg hørte en bøn om noget der siger sig selv
Jeg hørte en historie om det at blive en helt
Jeg hørte en løgn om hestesko gi'r dig held
Jeg mødte en mand med jakkesæt og bare tæer
Jeg mødte et barn, der bare ikke ku' klare mere
Jeg mødte en dommedagsprædikant med ild i øjnene
Jeg mødte en grinende guru, der gemte et smil i sine løgne
Og jeg huskede mig selv, så godt jeg kunne
Uden munde at mætte, men en stemme til de stumme
Jeg gjorde mit bedste for at blive den sidste
Og at give det væk jeg alligevel ville miste
Det er en hård regn, der falder ned fra himlen
Over de retfærdige og de uretfærdige i mængden
Det er hvad jeg har set, min kære, min søde
Dem jeg har mødt og dem jeg endnu skal møde