Kan nogen fortælle mig,
hvad meningen er med det hele?
Hvorfor er tingene skruet sammen,
på en måde hvor,
så mange af os,
skal gå rundt i en endeløs sorg.
en sorg over det liv vi ikke har levet,
en sorg over de venner vi ikke fik,
og de fællesskaber vi ikke var en del af.
En gang sagde jeg altid at,
det nok skal give mening til sidst.
Men mit bagklogskabs lys
har ikke givet mig mening.
Kun rum til at længes.
I psykologi snakker vi om forgreningspunker.
Som et træ, kan liv forgræne sig.
Ethvert valg er en forgrening.
En ændret retning, der udelukker andre.
Jeg sidder her i min sorg over alle de retninger jeg aldrig kommer til at se.
Det liv jeg ikke kommer til at leve.
De muligheder jeg ikke får.
De kærester jeg ikke får.
Den personlighed jeg ikke møder.
I litteraturen kalder de det vidst
point of no return.