Jeg har fået mig et nyt motto.
Leg med livet hedder det.
Vi kunne kalde det en positiv reformulering af
den frustrerede drøm,
der ligger bag mit livs realiteter.
For jeg leger ikke,
eller måske gør jeg,
men så er det gemmeleg,
og jeg venter stadig på at blive fundet.
Helt alene sidder jeg i et skab og tænker,
er der overhoved nogen der leder?
Jeg sidder i mit skjul og drømmer
om andre sjovere lege.
Om familieleg eller måske eventyrleg,
men noget holder mig igen.
Der er så trygt i mit skjul
ingen krav og hårdt arbejde.
Bare sidde her
og vente til nogen finder mig.
Måske skulle jeg råbe tampen brænder,
selvom jeg ikke ved om den gør.
Jeg ved jo slet ikke om nogen leder.