At lede. Du leder efter noget. Du ved præcist hvordan det helst skal se ud, hvilken form det har, hvad det kan, hvad det koster. Du kan mærke det helt indeni. Det her er det rigtige. Tiden er nu. Du leder og leder. Du skal bruge det nu og her. Helst igår. Ting dukker op. De ligner. Det er ikke godt nok. Du skal finde det helt rigtige. Det du leder efter. Men du finder det ikke. Ikke lige nu i hvert fald. Du opgiver. Alle planerne falder til jorden. Du tilpasser situationen efter hvad du fandt. Det du samlede op på vejen. Får det til at fungere. Det hele kører videre. Måske er du ikke stoppet med at lede. Pludselig dukker det op. Det du ledte så ihærdigt efter. Det du manglede. Det som optog al din tid. Det som du aldrig fandt. Men du kom jo videre uden det. Du mangler det ikke mere. Men her er det. Frit til at tage. Kan det bruges? Kan det integreres i det du istedet skabte? Måske. Måske ikke. Er det chancen værd? Næppe. Og dog. Nu er det jo her. Beslutning skal træffes. Der skal tænkes hurtigt. For det hele kører jo endnu. Men skal det laves om er det måske nu? Det her var ikke meningen. En tanke opstår. Pludselig indser du, at du er gået fra at lede til at lede.