Min dejlige svigermor nærede stor interesse for det sundhedsfremmende længe før dette blev en trend. Der er ikke mange nye tiltag på dagens marked, som svigermor ikke for længst havde afprøvet for mere end 40 år siden. Alle med svingende resultater.

I et sundhedsmagasin havde hun læst om alle fordelene ved at tage et fodbad under langsom opvarmning. Det ville være godt for sjælen, hjælpe på kredsløbsforstyrrelser, forkølelse - og nok også på onde ånder.

Der kunne på dette tidspunkt købes apparater til formålet, som man satte i stikkontakten. De kostede dog en del. Min praktisk anlagte og aldrig rådvilde svigermor mente, at det kunne man komme om ved, med langt billigere metoder.

Hun fandt lavendel, kamille, salvie og timian frem, som var plukket i naboens økologiske køkkenhave samme formiddag. Det lagde hun i blød i et vandfad af metal sammen med vand tilsat 2 laurbærblade, en teske rosmarinolie, lidt natron og passende mængde salt fra Det Døde Hav.

Så var hun klar til processen.

Hun stablede en taburet op på køkkenbordet. Fandt en trappestige frem så opstigningen blev gjort overkommelig. Tændte for gaskomfuret. Lagde en trærist i bunden af det dybe vandfad og indtog herefter sit ophøjede stade. Her sad hun og læste i en bog om urter, da svigerfar trådte ind ad døren. Spejlet i korridoren var dugget af de aromatiske tåger, der havde bredt sig i lejligheden og langt ud på trappeopgangen.

Måbende betragtede han det dramatiske syn, hvor flammerne slikkede op ad siderne på kannibalgryden. Han glippede med øjnene over fruens delvise placering i urtesuppen samt tronstolens position oppe under loftet.

Svigerfar var et pragmatisk anlagt menneske, og efter at have sundet sig et øjeblik sagde han: "Elinor! Ka' du ikke tage en fløjte i munden, så man kan høre, når vandet koger?"