Du er her ikke. Jeg er her knap nok. Tæller minutterne. Du svarer ikke
Minutterne bliver til ambivalente timer. Roen er ingen steder at finde på mine 40 kvadratmeter.
Lige pt udsætter du mig for utålelig udsættelse og det er sket før.
Jeg ville så gerne sige at dette var en fremmed erfaring, men det er alt sammen sket før.
Mon du er faldet i søvn? Eller svarer du bevidst ikke?
Magter du det ikke? Magter du ikke mig?
Var jeg for meget i weekenden? Var hun smukkere og klogere end mig, der i baren?
Kan du finde ro uden mig? Eller har du det ligesom mig?
En uendelig uro der rammer min krop efter kl. 20.
Jeg kan sige at alkohol på nuværende tidspunkt er det eneste rigtige - helt uden at lyve.