Jeg vågnede op i søndags med mega mange tømmermænd. Den type tømmermænd, der gør at man bliver bekræftet i troen om en for tidlig død og den type tømmermænd, der gør så ondt at selv et knust hjerte er rart.
Jeg fucking hader tømmermænd - jeg hader at man har fråder på, men ørler alt op som man indtager. Jeg hader at man havde det møg grineren dagen før, men er på randen til at dø dagen efter. Jeg kunne ikke engang tage et bad uden at være ved at dø af sygt medlidenhed og selvynk... Når alkoholen går ind, går fornuften ud - det sjovt man først ser det dagen efter. Dagen efter lovede jeg mig selv aldrig at drikke igen, som jeg jo gør hver gang - men dette er et problem når jeg har galla om en lille uge.
Tømmermænd er en ond cirkel... For så snart man har det bare en lille smule bedre, så er man klar til at drikke igen. Og så ligger man 7 dage efter og er igen ved at dø. Min tømmermændsramte dag endte heldigvis fint... og jeg lever da endnu - men det fjerner ikke min mening om tømmermænd - de er uønskede og jeg hader dem.