Sommefuglene bliver til maskerede gribbe i min maveregion
Deres kløer flænser indersiden af mit kød
De forsøger at komme ud
Ud i den frihed som jeg har fornægtet dem så længe
Så længe
Så længe som jeg husker det
Har jeg ikke givet tilladelse til deres liv
I det fri
Deres liv
I det fri
En skaldet plet bliver til flere
Som stormen raserer i mit indre
Mit kød blævrer
Af manglen på mod
Mandsmod?
Men hvilken mand har mod som ikke en kvinde ligeså besidder
Og beridder
Hvilken kvinde kan ikke betvinge livet på ligefod med en mand
Ikke denne kvinde
Som er en ikke-kvinde
Som er en ikke-kvinde uden mands-mod
Og uden mands-mod er ingen en helt på sin egen planet
I det fri
Mit liv
I det fri
Nu har angsten overtaget
Angsten for at fejle og for at gejle mændenes overmod op
Deres mands-mod
Som overtager min lille krop og besidder den
Betvinger den
Beridder den
Og til dels også beriger den
Noget for noget
Og for meget af det gode er somme tider også godt nok
I det fri
Vores liv
I det fri
Jeg indtager min scene
Med min madpakke i en plastikkasse
For miljøets skyld
Og for børnenes skyld
For de børn som aldrig finder vej ind i min livmoder
Men som altid finder deres vej ind i andres
De efterlader mig nu alligevel tvivlende og med gåsehud
Svedperler på min pande og kulden i mine hænder
Sætter sine spor
Spor som end ikke politiets sporhunde kan finde
Og vinde
At være foruden liv
Er den eneste mulighed
For en fremtid i livet på min planet
Min planet som er grøn og blå og pink
Som er skinnende ensom
Og som reflekterer et ikke-liv
I det fri
Mit liv
I det fri