En stille stund
med avisen mellem hænderne
med rubrikker om strandture
og vinkure
et forglødet håb om bedre tider
med henblik på at stoppe menneskeheden
i dets forbandede bedreviden
En stille stund
med min nye røde kjole på
med den lysegrønne krave
og læbefarve
et fornødent håb om bedre tider
med ønsket om at undergrave rigdommens silke
og din altomfavnede klirren med glasøjnene på stilke
En stille stund
med angsten stikkende blår i lykken
med uroen dinglende fra galgen på bakken
og morakken
en hidsig oppustet foragt bølgende under barmen
med forsøget på at jævne kloden
med en glorværdig dundrende trampen under foden
En stille stund
med støjen fejende hvidglødende omkring mig
med utilfredsheden malet i skyggen
og fra flasken
en rød farve blander sig med støvet og resten
med fortællingen om paddehattens forkyndelse
med atomers splittelse til intethed og begyndelse.