Der sidder et kærestepar på perronen
Med hinandens hænder varmt i lommen
Jeg hører dem, jeg kender jargonen
Han siger hun ikke gør nok for faconen
De smiler, det er helt klart en intern joke
For hun ved for ham vil hun altid være smuk
For hun ved for ham er hun alt og intet
Højtaleren annoncerer at toget er forsinket
Han vrisser og puster sig op som alfa han
Forbander alt og alle fra hende til Taleban
Inde bag hendes øjne gemmer sig en viden
Noget hun ved hun aldrig har sagt siden
Hun beroliger ham, aer ham på hovedbunden
Hun siger til ham at der sikkert er gode grunde
Han svarer hun skal holde op med at forsvare dem
De røde, de brune, hun hører kun sin fars stemme
Hun ser mig og jeg ser smerten gemt indeni
Vi forstår i et øjeblik hinandens indre krig
Vi ved begge hvad der ligger bag forsinkelsen
En simpel ting, vi kan begge genkende den
Et sted er der nogen ved at vaske togskinner
Han falder til ro, hun mindes de blå hænder
Som hun holdte fast i med sine små fingre
Hendes far er et sted hun ik' kan nå længere
Toget ankommer og vandet drypper i solskin
Vindstille og koldt, hun holder et roligt sind
Hun knuger hans hånd mens de stiger ombord
Der er brok, men hun hører kun tomme ord
Hun lægger hovedet på hans brede skuldre
Alt imens hun mærker hans vrede smuldrer
De kører afsted, jeg ser at tiden er gået
Jeg smiler, grunden er helt indforstået
Joken kan ikke udtrykkes i menneskesproget
Jeg har ingen god grund til at forsinke toget
En kvinde spørger om jeg har checket ud
Mit hipstersind oplever et gennembrud
En ide til et digt, en ode til forelskede sind
Om ik' at check ud hvis jeg ik' har checket ind