Jeg bad i uklare mørke
om at sende
en healende eksistens
Bad til det uendelige univers
at stoppe mit følelsesmæssige
tværs
Som en marionetdukke
bevægede jeg ud
på sidespor
en forelskelse så stor
blindet af manipulerende
ord
Du så disse usynlige tråde
der bandt mig fast
Gav dig et kast;
konfrontation
med den manipulerende
kujon
Når jeg ankommer
til dit rum, er jeg fri
hver gang en byrde mindre
Et sådan ønske;
at bevare din hånd over min
føre mig til lysets vej,
ved at slip mig
ej
Min vej er uklar
en angst for fiasko
Du siger jeg skal tage styringen
Men hvordan
skal jeg få det sagt;
at rettet er som
ødelagt
Ligesom når jeg føler mig
som den store hest
bundet fast
til en lille plastik stol
løsrives dette
fra din væsens
sol
Du lærer mig en masse
Fjerner jeg ukrudtet
fra min have
Lader mig finde
de positive løjer
ved at plante dine
værktøjer
Grænsesætning ved dit og dat
hvor vi samtidig
kan lave pjat
Tale om alt og alle
fra sex og patter
til at bryde ud i
latter
Du griner med mig,
græder med mig
Jeg kan fortælle dig alt
sige lige hvad jeg vil
At se op til dig
undskyld, det kom jeg
til
Jeg ved du ser mig
med anderledes øjne
end hvad jeg ser på dig
Selvom du er dig selv
skriver du mit notat
og er
professionel
Du er min medicin
min balance, min dagbog
Stabilitetten er vedlige
når din forståelse
krammer
min indre lille
pige
Jeg er glad, men det tordner
alligevel
At skulle opnå noget
jeg aldrig har haft
Ved det godt, det tærer
på lillepigens
kraft
Der er trods alt
noget du må vide:
Når du tror
på mine ord, alt hvad jeg siger
forvandles jeg
fra offer til
kriger