Noget hvor vi ikke kan leve uden, men måske leve halvt.
Vi leder efter nøglen til det, der åbner hjertet; dette stykke mod til at tage det første skridt med den ene fod.
En tillid der åbner følelsen for at føle sig rigtig; indvendig indsats til at vande den indre livsenergi.
En hjerteåbent kvalitet der ikke fastholder et krav, men er præget af en inderlig barmhjertighed.
Tendens til at føle skam over egen krop og sind til trods for vi alligevel er født rene og nøgne, men så føler vi os mødt og set, når vi opdager vores eget særlige væsen i en andens øjne.
Omsorg mellem mennesker som krammer og løsner de anspændte knuder, der blot sætter et plaster såret.
Det, der åbner vores hjerter med varme og evne til at leve sig ind i et andet menneskes bevidsthedsliv; forståelsen der tilstræber på at ane det, som sjælen allerdybest bærer på.
At møde mennesker med en åbenbaring af kvalitetens kraft, er den største ressource, vi mennesker besidder med fra fødslens hændelse, store som små.