Et skuespil fra det indre,
jagten på de ni liv,
regnens kongres på ruden,
heldets korsriddere på flugt.
Trosser ligger sprængt,
stormen kom indefra,
blodet fosser ind,
som var havet a slagtede dyr.
Energiske pumper i kamp,
rå drift i flammedans,
fantasiens vandren mod suset,
Sightseeing på en øde gade.
Et langt drag i mørket,
blå røg flirter med månelys,
poetens terning af syv sjæle,
parfumens virkning på kladdens helt.
Den sidste linie af et opfundet mord,
stakke af livsgnist i billigudgave,
indre skønhed på gule sider,
det sidste offer til virkeligheden.