Dukkeansigt i en karet,
livagtig porcelæn med sjæl.
Columbine, og Harlekin på sin hest,
en svingom til lystig musik.
Han er tronfølger med magt,
hver en by og hver et sted.
De følges ad uden at nogensinde,
opnå nærhed, de sover i cirkusvogn.
Når folk og fæ har pladsen forladt,
rumler de over vej og grus.
Afvasket for candyfloss og barnetårer,
sættes de sammen når der pakkes.
Kun et glimt bliver det til,
Når det kulørte lys slukkes.
Hesten skraber et tegn i sandet,
i buer for så at blive sat på plads.