det næste glas hæves
de uduelige linjer finder vej
mod sammenbrud
for jeg bryder når jeg vil
for jeg vil bryde
sammen over et glas
så længe vi er sammen
har du tænkt
at vinen er en er pagt vi bryder
har du tænkt
at vi er sammen om at sprede
smagen af det samme
vi er i de gærede druers vold
voldsomt vokser vi fra hinanden
og sammen igen
voldsdømt til at drikke
meningsløse under bordet
der er intet slagsmål tilbage
kun en flaske knust over et par ord
et par læber venter på forløsning
i foyeren der er tom
det er de dødes drik
de glemtes
dem med siden til en tilværelse
der aldrig rigtig åbner
en ny venligst
en ny flaske at hælde i såret
der aldrig rigtig
får lov at størkne eller hele