Himlen startede som krystalblå,
med hvide vattotter,
det var nok egentlig en sky eller to,
men vi kaldte dem vattotter,
barnligt, drømmende, patetisk,
men himlen blev grå,
den blev beskidt,
du kastede mudder på himlen,
forvandlede lykken til sorg,
nu græder himlen,
store blanke tårer,
de rammer jorden med et smæld,
bliver til søer,
hvori vi drukner,
vi drukner sammen,
men du vil ikke drukne,
du holder mit hoved nede,
så du kan blive oven vande,
du drukner mig.