Skovbrøleren vågnede ved lyden af noget listigt. Den greb sin bue samt tre nøje udvalgte pile. Den trætte, runde dør blev sparket op med en sådan kraft, at hængslerne næsten gav efter. Skovbrøleren sprang frem som en tiger, med buen spændt til bristepunktet. Knap en tommelfingers afstand fra pilens spids, lå et udmattet, gyldenorange blad. Skovbrølerens ansigt formedes i et vildt grin, der afslørede to syleskarpe hjørnetænder. Farverne i dens øjne var som en skov i brand. Så brølede den af sine lungers fulde kraft, så det rungede i hele Kebalaskoven. Den lagde sine tre pile i koggeret, og svang sin buge over brystet. Derefter sprang den afsted, ind i Kebalaskovens dyb.