En fordrukken bilist havde taget bilen og rystet den som en cocktail. Bagagen var tømt hvor mine eneste minder om dig nu lå; det lavede et krøllet museum. Da vi begge stod ved rettens skranke. Spekulerede jeg over, var jeg kommet for undskyldningen, meningen eller hævnen? var det retfærdigt at hans liv sluttede mens dit gjorde? Hvem er jeg til at dømme?