Tabu
Trasker lidt frem og tilbage i stuen. nederdel, bukser, nederdel, bukser. Åh mand jeg hader det. Hopper under bruseren og tænker videre...

Det er dagen hvor jeg skal møde ham der jeg har skrevet med i noget tid. Ham der Johnny. Vi har haft fin dialog. Vi har grinet. Vi har været seriøse. Vi har bedrevidende vendt og drejet verdenssituationen. Alt i alt en kommunikation der nu har ført til, at vi skal mødes.

Tropper op på Amager Strandpark. Forventningsfuld. Spejder udover stepperne. Får hurtigt øje på ham. Køteren river i snoren. Den har kun vandet for øje. Svært at holde fokus. Får viklet mig ud af snoren, og tager imod et kram, et dejligt varmt kram.
Vi slentrer derudaf. Vores super gode cyber dialog forsætter irl. Dog med den forskel, at jeg hurtigt mærker Johnny har noget på hjerte. Noget han brænder for at fortælle.
Vi finder en bænk, og sætter os tæt.

Johnny starter åbenhjertet med at fortælle. Han bor på mandecenter, og har gjort det siden januar. Det gipper en smule i mig. Hvad fanden sker der. Hvad har manden tænkt sig at fortælle mig. Det kommer tæt. Ind under huden. Det her bliver dybt. Jeg læner mig tilbage, ta'r en dyb indåndning, og gør mig parat til, at tage imod.

Johnny forsætter ufortrødent.
Han har været i et forhold i 9 år. Et meget turbulent forhold. Kun de første år er både Johnny og kæresten, herefter kaldet Helle, ramt af...kærlighed.
Som tiden går, udviser Helle større og større magtliderlighed. Hendes krav til Johnny bliver større og større. Og da skæbnen vil det, og gør Johnny uarbejdsdygtig grundet sygdom, føler Helle sig klart overlegen.
Helle tjener pengene. Helle styrer og bestemmer.

Som årene går, er Johnny total styret af Helle. Helle råber, skriger og smækker med døre, og intet er godt nok. Hun holder sig absolut ikke tilbage, for at lange den ene skideballe ud efter den anden. Hun overtager nærmeste Johnnys psyke.
Johnnys personlighed er manipuleret, og modelleret, lige som Helle ønsker. Men det er stadig ikke nok.

Johnny kigger ud over vandet. Han er på én og samme måde rørt af hans egen fortælling, samtidig med at jeg spotter, en mand der er kommet videre.
Jeg kan mærke, at vi begge har brug for at konsumere et øjeblik.
Mine tanker render af med mig.
Helle. Hun virker sgu lidt småpsykotisk. Jeg tænker flygtigt på det habengut, jeg har i rygsækken, og hiver fat i min egen opvækst, med en far som var skizofren, kvartalsdranker. En årrække ind og ud af den lukkede afdeling, på Skt Hans.
Set en masse, og for mig dengang, mærkelige mennesker.
Har sidenhen læst mig, til stor forståelse for psykiatriske diagnoser. Og synes, at jeg i Helle, ser en pige med psykiske problemer. Jeg tænker Borderline.

Køteren hopper op ved siden af mig. Jeg giver den et anerkendende klap på hovedet, og kommanderer den ned igen. Jeg kigger på Johnny. Han på mig, og smiler. Han er tydligvis klar igen.

Da Johnny og Helle får deres andet og sidste barn, går det helt galt. Nu begynder Helle, at smide ting efter Johnny, og slå. Og snart er det hverdag for Johnny, at få langet en lussing i fjæset, efterfulgt af en snotklat.
Johnny knokler med børn og alt det huslige. Han servicerer alle mand konstant. Han løber stærkt, trods sygdom, som gør at han mister balance. Helle er ikke tilfreds. Verbale og fysiske tæsk, er nu hverdag for denne familie.

En dag i januar løber det hele løbsk. Dette vil dog vise sig, at være Johnnys redning.
De venter gæster. Kringlen med lækker remonce tages ud af ovnen.
Johnny bliver bedt om at gå i skuret og hente stole. Dette sker i et tempo som ikke passer Helle. Hun tager kringlen med det stadig boblende remonce,og smadrer lige i flæsket på Johnny.
Uden tanke for de smerter den boblende remonce, der brænder sig ind i huden på kinden medfører, går der en klap ned for Johnny. Han hamrer knytnæven direkte på Helles overarm, og svinger hans store bjørnelap lige i sylten på hende. Hun vælter ind over borde og stole.
Johnny tager sin jakke, sætter sig på hug. Tager begge unger ind til sig. Kysser dem. Forsøger at skjule hans tårer der løber ned af kinderne. Rejser sig igen, vender sig og går. Går uden at kigge tilbage...

Her 7 mdr efter, er Johnny hjulpet videre. Han har været igennem en retsag.
Thi kendes for ret. bang. 30 dage i brummen. Formildende omstændigheder. Selvforsvar.

Nu starter der en ny kamp, for Johnny. Kampen for at få lov til at se sine elskede børn.

Han bor, som før skrevet på ét af de meget få mandecentre, der er i Danmark. Han har fået, og får stadig en masse hjælp. Hjælp til at komme helt ovenpå, og videre. Og det skal nok lykkes ... Johnny er stærk