Mit hjerte ser verden drysset med stjerneglimmer
så jeg værner om det for at undgå hjerteflimmer
min hjerne hader mit hjerte som ærkefjender
så min indre kerne er spaltet ud i hver en finger
Jeg hører fjerne stemmer snakke om gamle minder
jeg håber det er fordi de gerne ville samle ender
jeg er hjælpeløs som en skrædder der mangler hænder
når jeg tænker på dig, kan jeg ikke huske andre kvinder
Så jeg prøver at lade være at have dig i tankerne
i mine øjne er der ingen der når dig til anklerne
mit liv er blevet et tosset lotteri uden vinderchancer
du var mit indre anker, varmen i mine vintertanker
jeg ville ønske jeg kunne fortælle dig hvor perfekt du er
det er min vægt at bære ikke at kunne vise dit ægte værd
for der er grænser for hvad der kan siges og høres
så indtil da er jeg fanget i midten af den krig der føres
Jeg forelsker mig i hver en pige jeg møder
min maske er mit plaster når jeg bløder
for mit første hjertesår er stadig åbent
mine drømme er for langt væk til jeg kan nå dem
Jeg forelsker mig konstant til jeg ikke kan mere
bare for at dække det hul jeg ikke kan placere
men det er ligemeget, jeg håber du får det godt
for så længe jeg lever, så går det nok
Du var den første, som jeg blev virkelig forelsket i
en engel fanget midt i denne her helvedeskrig
da du kom til klassen, følte jeg ikke på denne måde
da overvejede jeg bare hvad du havde gennemgået
Jeg opdagede at jeg ikke kunne holde op med at tænke på dig
det virkede som lænker på mig, og det ændrede på mig
først to år efter jeg flyttede, lykkedes det at glemme
jeg sad bare derhjemme og havde stirret i luften længe
For jeg var løbet tør for tårer, løbet tør for følelser
men følte igen kort før jeg mødte dig, vi var som spøgelser
i Århus sammen med Mads, vi var alle fra den gamle klasse
jeg følte mig ramt af stress som en bjørn der mangler plads
Vi så først hinanden igen først en hel del år efter
Jeg var begyndt at skrive digte og en del hårde tekster
jeg fortalte dig hvordan jeg havde været forelsket
men siden da har du ignoreret mig i flere års stilhed
du er stadig den smukkeste kvinde også under dit skind
du gør mig både dum og blind når du siger de ondeste ting
for du mener dem for sjov men jeg kan ikke skelne
en sjælden gang ville et hint eller to hjælpe
Nu jeg tænker over det, så betyder det ikke alverden
for alt vender på en tallerken, imellem min hjerne og hjerte
når du er i nærheden, er der kun følelser jeg gerne vil mærke
jeg hader at drømme om dig for jeg ved du at du er langt væk
Mine tanker er aldrig samlet og jeg gør aldrig fremskridt
jeg ved du nogle gange synes at jeg er herreneder
og at du aldrig vil kunne leve i nærheden af mine særheder
jeg har accepteret min skæbne, for resten af livet
at jeg kommer til at leve alene så længe jeg magter at skrive
jeg forelsker i hver en pige jeg møder
min maske er mit plaster når jeg bløder
for mit første hjertesår er stadig åbent
mine drømme er for langt væk til jeg kan nå dem