I livsveje der opstår ved gentagelser og slid
Bindes et ungt Selv til de øjne der ikke undres
Undren er ellers der vi har den dimension intakt hvor mødet
Med en soulmate er mulig
Hvor hun er til at tiltrække...
Jeg går mine livsveje i regnen blot fordi gadelampernes
Lys kommer til deres ret når regnen filtrerer deres signalstof
Jeg ved jeg anses at være en druknet mus når jeg møder min kone i døren
Hvor hun dufter efter øl, tobak og parfume
Men jeg så dig parkere
Igen kom du sent hjem
Jeg så din profil oplyst fra bilens kabinelys
Og jeg vidste jeg stadig kan elske
Og kunne så bedre tåle mødet med konen i døren
Og omfavne det virkelige at du få gader væk går ind til din syge mand
Og omfavne det nu at jeg drømmer han snart må dø
Og jeg tage en levende plads hos dig han havde før