11.853 meter tilbage, opstigningen ville vare ca. 9 timer og i den tid vil de blive udsat fra en trykændring på 25.000 procent. Opstigningen fra Marianergraven var den værste, Søren og hans makke havde prøvet det flere gange, men alligevel var han altid bange. Bange for hvad der kunne ske på turen op, hvis linen knækkede, tanken sprang læk eller kranføreren på overfladen mistede kontrollen. 8.216 meter endnu, Søren og hans makker var netop vågnet ved den skrattende lyd fra højtaleren og en påmindelse om at den værste krise var overstået og at de nu var udenfor den største farezone. 5.881 meter tilbage, dybdemålere talte langsomt men sikkert ned, som en søvndyssende tælling af får der springer, fik den let tankerne til at flyde op til dem på overfladen. 2.541 meter retur, kun 2 timer så var de oppe, oppe i den friske havluft og væk fra det indelukkede og ildelugtende miljø. 810 meter, nu var de næsten i mål. Hele vejen op havde Søren tjekket måleren med ilt af evig frygt for at de skulle løb tør og blive kvalt inden de nåede overfladen. 110 meter, skulle det gå galt nu ville de i teorien kunne redde sig selv op, ikke uden fare og med stor sandsynlighed for at blive skadet for livet. 10 meter, de kunne skimte lyset fra solen og drømte om varme og en kop kaffe. 0 meter, overfladen er brudt og i havvandet sås nu, hvad der mest mindede om en orange kasket, der glimtede og bugtede sig i bølgernes blide vuggen.