Tallerkenbjerge og skove af bestik
Beboet af omstrejfende vagabondglas
Fylder hele mit køkken
En enlig æggeskal kigger bedrøvet op fra sin rede
Længe efter at blommen er fløjet
I baggrunden skumler en fornærmet vandhane
Over en overbefolket håndvask
Sæben sender bebrejdende blikke
Og børsten sukker utålmodigt
Problemet er bare
At hver gang jeg tager opvasken
Vokser den bare frem igen
I ly af natten mens jeg sover
Som ukrudt nægter den at forgå
Og jeg orker ikke at diskutere mere med den lige nu