Jeg er bange for svar
visheden om det uvisse
for mørke kroge
som endnu ikke er belyst
for spøgelser
der ikke forsvinder
trods jeg har åbnet alle vinduer
for ildebrande
ikke at nå ud i tide
eller værre
nå det med umage sokker
og tandbørste
men uden billeder af børnene
Jeg er bange for at glemme
det jeg bør huske
at mindes det der gør ondt
for nuets flygtige passage
mens jeg er optaget af noget andet
at kærligheden melder hus-forbi
at jeg glemmer min menneskelighed
og kun tænker på lighed
at empati er noget jeg kun tør
i en flække i Sibirien
Jeg er bange for en dag
At få svar på alle mine spørgsmål
At vished
Intet har at gøre med visdom
Kun bagklogskab