Jeg er blevet kaldt meget igennem tiden. Dog er der kun en ting, der passer og det er jeg er en tøsedreng. Jeg er stadig ligeså bange for mørket som jeg altid har været. Hver eneste aften jeg skulle lægge mig til at sove kom jeg hele tiden til at tænke min storebror. Han havde fortalt mig, at der var et monster under mig seng. Det har gjort, at jeg er 14 år og stadig hunderæd for at blive angrebet af et monster imens jeg sover. Det jeg nu vil fortælle jer er en historie om da jeg fandt ud af, at der ikke bare var monstre under min seng.
   Det var mørk aften og jeg lå krummet sammen i min seng med min dyne over mit hoved. Mit hjerte bankede og jeg svedte som en gal. Nu var det igen aften og jeg skulle igennem hele svedeturen igen. Endnu en nat fyldt med farer og bange anelser. Hvorfor skulle der også lige være et monster under hans seng? Hvorfor kunne det ikke være et andet sted? Hvorfor skulle det lige absolut vælge at lægge sig til at sove netop under ham. Eller løj hans storebror bare? Kunne det være, at han bare ville have lidt sjov i gaden? han var ikke kommet videre i hans tankegang i løve af de sidste par år. Han kunne ikke gøre for det han var og blev bange for monsteret. Han trak vejret stødvis da han begyndte at trække dynen længere og længere over hovedet. Han blev ved til, at han næsten lå i fosterstilling. Han begyndte at falde hen i sine egne tanker.
   Et brag brød den dundrende stilhed i rummet. Det fik ham til at spjætte og han faldt ned på gulvet med dyne og det hele. Hvad fanden sker der? Hans seng begyndte at vibrere tippede med et ordentligt brag. En åbning i gulvet begyndte at materialisere sig. En pludselig kulde og han blev trukket mod åbningen i gulvet. Han blev opslugt af mørket og han besvimede.