Jeg kan mærke hans arme omkring mig, og han brune øjne overtager langsomt min sjæl. Han ser ind i mig, og i et øjeblik ser jeg verden klart. Jeg giver mig hen til hans stemme, der giver mig følelsen af ømhed, mens trygheden varmer hele min krop, og for et kort sekund glemmer jeg alt omkring mig. Han tager min hånd, viser mig vores liv sammen, og før jeg ved af det, er jeg hans forevigt. Noget der engang føltes så langt væk, så uopnåeligt, noget jeg aldrig havde troet ville blive min virkelighed, ligger pludselig for mine fødder. Han kærtegner mit ansigt, hvisker "tror du på kærlighed?", og svaret har altid været næ. Et knust hjerte kan sjældent heles, men alene hans kys, giver mig håb. Jeg falder hen i min kærlighed. Åbner mine øjne. Illusionen knuses. Det var bare en drøm.