"Skal man være et sultent barn i Afrika for at have det skidt, Uffefar?"
"Tja, det begynder jeg jo snart selv at tro," sagde Uffefar og gnaskede i sin tommelfingernegl. Lillekaj der var kommet hen og havde lagt sin hånd på Uffefars knæ, gjorde store øjne og suttede på sin tommelfinger.
"Er der da en speciel anledning til dit spørgsmål, Lillekaj?" Spurgte Uffefar.
"Det er bare fordi at jeg har lidt ondt i maven."
"Jamen det kan der jo rådes bod på med et tæppe og en kop varm mælk." Uffefar lænede sig fremover og kiggede Lillekaj i øjnene.
"Ja, hvis det ellers ikke er noget du misbilliger, Lillekaj, så kan Uffefar også gnubbe dig lidt på maven."
Lillekaj nikkede.
"Jo." Sagde han.
Uffefar løftede Lillekaj op på sit knæ og gav sig til at gnubbe hans maveskind. Lillekaj skubbede sig til rette og gav et veltilfredst grynt.
"Så lad mig fortælle dig en historie, Lillekaj." Sagde Uffefar.
Og så gav han sig til at fortælle om skyriget i himlen hvor skyfolket red over himlen på store langbenede får og bar klæder der var vævet af spindelvæv og solstråler. Hvor man kun spiste rugbrødsmadder med hytteost og hvor nationalinstrumentet var en rysle. Han fortalte om dværgmenneskerne der boede under jorden og støbte tinsoldater og tandhjul i rent guld og brugte deres fritid på at spytte efter mål, og Lillekaj lænede sig længere og længere tilbage og hans vamsede krop blev en tungere og tungere byrde for Uffefar ømme forspiste mave.
"Så nu kommer din mor hjem, Lillekaj," sagde Uffefar, men Lillekaj sov allerede for hans øjne var lukkede og hans tommelfinger solidt plantet mellem hans læber.
"Så må du jo bære ham i seng," sagde Uffefar til Bettina der netop var kommet ind af døren og han rakte Bettinas Lillekaj til sin egen datter der bar ham ind i hans seng og puttede sengetæpperne godt rundt om ham.
Og Uffefar satte sig i sin stol og trillede tommelfingre og senere faldt han i søvn og drømte at han var pirat og havde hele munden fuld af guldtænder. Det eneste han drak var Rom og han var gift med sin papegøje.