Røde idealister,
nej, nærmere
kasernecampister
kasserer kompromiset
de mangler fidus til
forliget.
Men skriget
om velfærd i fare
er de så søde og rare
at belære os om
når de stemmebegærligt
siger;
Åh, det er forfærdeligt!
at der ikk' findes en lov
der sikrer de grå
deres to gange bruser.
En håndsrækning
til røde arme
over kors
- an offer you can't refuse,
men jo,
de gør det,
for fanen skal forblive rød
skønt arbejdernes nød
ku' være kommet i møde
i stedet sikrer de røde
de gule deres morgenluft.
Langt helligere
er loven
om to gange bruser
end hjælpen til
fagforeningerne
for de røde idealister,
- de er blot
socialisme-evangalister
de bræger højt om racister
fordømmer facister
rækker knytnæven
i vejret
plejer selvværdet
som prætentiøse rebeller
- know your enemy
ja,
men jeres verdenssyn er sløret
i vælter jer i
revolutionspløret,
ser ej de gule
mens de arbejderen pule
i røven
for en lav hyre
indtil chefen
la'r ham fyre
fordi han trodsigt knyttede
arbejdernæven.
Hvem gav i sejren
ikke plebejren,
men de blå
der forstå
hvordan hjulene drejer
deres image de plejer
- de kender politik,
i tygger stadig
på det røde slik
i så højt begærer
søde salmer om hvordan
kapitalismen fortærer,
men hvad gør i ved det?
I vil ikke se det
i kendes ikke ved det
for i kender ikke 'det'
DET,
det er det
i er valgt på
det er det
de håber på,
det er det
jeg håbede på,
da jeg satte krydset
hos jer.
DET
er ansvaret
for en rødere regering
som i ikke får
ved blokering,
men ved de kompromis i opnår
og nej,
det laver ikke skår
i den knitrende fane,
den er blevet jer en vane
at hylde og hædre
men i glemmer;
I skal verden forbedre!