Stjerner lever, stjerner dør,
galakser roterer om sig selv
Jorden modtager det første nedbør
dødens tid går på hæld
Livet opstår og gør sig tanker,
det breder sig og visker døden væk
det elsker og hinanden banker
uddør, forstenes - bliver til naturens blæk
Mennesket fødes på en blå og sikker klode,
gør denne til sin egen,
søger svar på livets kode,
råber til de andre ude i Mælkevejen.
Glimtet kaldet mennesket forsvinder,
stjerner lever, stjerner dør,
nyt liv det gamle overvinder
men aldrig et som før.