Freja sad på stenen, og kiggede ud over blomstermarken, hun var så optaget af alle de smukke farver, at hun helt glemte at se på klokken, hun skulle hjem og spise til kl. 18:00. Hun var rigtig glad for at sidde ved blomstermarken, det gav hende så meget ro. Hun havde tidligere i sit liv, haft rigtig mange diskussioner med sine forældre. Hun var en at de piger, der var meget stille i skolen på grund af mobning. Hun var ikke særlig køn, hun havde rødt hår, briller hun havde dårlig hygiejne i skoletiden. Det var ikke nogle gode tegn den gang hvor hun kom hjem grædende med blod ud af benet og munden engang i mellem også næsen. De tegn var ikke gode på nogle måder.
Skoletiden var så bitter og hård for hende. At hun aldrig rigtig havde fået lov at udvikle sine sociale kompetencer, og udforme sin personlighed. Derfor var hun en meget stille pige, en rigtig enspænder, en af de typer der var så sårbar at hvis man sagde buh til hende ville hun falde om i chok. Det var et øvepunkt hun havde, og hun var rigtig god til at sætte ord på de ting der gjorde hende trist. Men det var den gang, det er nu 4 år siden hun skiftede skole, det var en god beslutning for hendes forældre som, kun tænkte på de gode ting de havde hørt om den skole, men inderst inde vidste Freja jo godt at det hele ville ende samme sted som på den anden skole hun gik på før, og rigtig nok hun fik ligeså mange problemer, men det ville hendes mor og far ikke hører på, for den skole var jo det bedste der var sket for hendes familie. Hun går lige for tiden hjemme, da hun ikke rigtig magter at gå på arbejde. Det er 2 år siden hun droppede ud af 8 klasse. Hun havde det ikke altid nemt.
Hun sagde altid til sine veninder i skolen når de spurgte hende, "hvad er der galt? - har vi gjort noget forkert" Freja svarede altid rigtig koldt og uden at tænke sig om "jeg har det fint, kan i ikke bare lade mig være i fred?" Hendes såkaldte veninder, havde rigtig svært ved at tackle hende, hvilket man jo godt forstår når man får sådanne udmeldinger fra en person man gerne vil hjælpe. Hun boede på Sjælland i mange år, i en bette by der hedder Farum. Hun var ikke specielt glad for at bo der hvor hun boede, det var en lille lejlighed, stuen gik hele vejen rundt fra køkken til gang og omvendt, væggene var grimme og gule efter nikotin, hendes forældre røg massere af smøger og var faktisk også meget glad for øl, hvilket også resulteret i dårlig atmosfære i familien, og slåskampe mellem forældrene, Freja var ene barn, eller rettere sagt hun havde en halv bror, men de havde ingen kontakt, Kasper som hendes halvbror hedder, er 25 år. Han er en meget lille, men meget robust person. Han er dog meget flink når de nu en gang i mellem snakker til familie fester osv.
Hendes største ønske lige nu var at få et normalt liv på lige fod med alle andre, men hun tænkte sig godt om, hvad var et normalt liv? Var det et liv med glæde og lykkelige stunder med familien?, var det et liv man altid glædet sig over? Hun tænkte og tænkte, det var urealistisk at tænke på at, man faktisk kunne forstille sig et liv uden smerte, men sådan var det jo ikke, det vidste hun også godt. Hun var meget optaget i sine egne tanker, i mens hun sad på stenen, og tænkte tilbage på de minder hun havde med familie, og ja så havde der jo også været overgreb, så kraftige overgreb at det gjorde ondt helt ind i sjælen når hun tænkte på det.
Det som skete den gang kunne hun næsten ikke tænke på. Hun var dybt chokeret over de ting der skete den gang. Hun kunne slet ikke forholde sig til det, selvom det nu er 6 år siden det skete. Hun prøvede at komme videre men det lykkes ikke altid for hende som hun gerne ville have det til. Det begyndte at blive mørkt, så hun tænkte med sig selv, jeg må hellere gå hjem, men hun havde ikke lyst til at gå tilbage til hendes forældre de var sikkert rigtig fulde, måske var de i gang med at ryge hash. Det gjorde de nogle gange. De berørte Freja rigtig meget, hun var jo vel at mærke kun lige blevet 19 år.
Hun tænkte også meget på at flytte, men hvad ville det hjælpe hvis hun ingen penge havde til det og ligeledes hvis hun ingen uddannelse havde, og oven i købet var uegnet til at arbejde.
Solnedgangen var hun specielt glad for, det var vinter eller det var i i hvert fald ved at blive vinter, så solen gik tidligere og tidligere ned, hun synes det var så dejligt at se de stunder hvor natten og dagen mødes en sidste gang inden natten tager over for dagen. Hun elskede bestemt også at gå nogle lange turer ved stranden og hører når vandet skvulpede op mod stenene på molen, det var bestemt også der hun tilbragte mest tid. Hun ville så gerne bo nede ved stranden, eller i i hvert fald et par spytklatter væk.
Freja, gik ikke så meget op i hendes krop, hun ville ikke skjules af makeup, hun ville heller vise sig fra hendes egen verden. Hun viste sit ydre fordi det kom fra det indre. Det var en meget personlig holdning hun havde at kunne folk ikke klare hende som hun var udenpå så kunne de heller ikke klare hende indefra. - Freja var en meget sød, stille og rolig pige, som ikke ville nogle noget ondt. Men hun havde rigtig ondt af sig selv. Så ondt at hun græd sig selv i søvn næsten hver aften
I mens hun sad der på stenen, tænkte hun tit på hvorfor hun var til, hvorfor hun egentlig kom til denne verden, med nogle så ubehøvlede forældre som ikke ville hende, hun tænkte meget over det, var det mon hendes skyld, at de drak. Hun turde ikke tænke mere på det
Men lige pludselig, slog det klik for hende. Hun sad hjemme på sit værelse, værelset var rigtig stort, men der var kun en seng, et skrivebord, en stol, og et sofabord. Det lignede noget der var løgn. der var beskidt, der lugtede så det var helt forfærdeligt. Hun tænkte ikke på andet end selvmord, hun fortalte hendes livs historie til en god veninde hun en gang havde men, hun var rigtig modbydelig overfor hende, så til sidst blev hun så ked af det at det gik helt galt.
Hun tog sit eget liv. Da hendes forældre opdaget det blev de meget kede af det, for det var jo slet ikke fordi at de ikke kunne lide hende, de havde bare nogle problemer med hinanden, som gjorde at de, havde svært ved at tackle hende.

Husk altid på at dine forældre vil elske dig for den du er, og ikke for det du gør. - gør du noget dumt, vil dine forældre stadig elske dig, de vil gå gennem ild og vand for dig. Det kan ikke beskrives fra forældres side af hvor meget deres børn betyder for dem!! - husk på, at selvom livet slår nogle knuder en gang i mellem, er det ikke ensbetydende med at dine forældre eller dine nærmeste ikke vil dig noget godt men, at de måske står parat til at gribe dig når du falder.