Jeg var bange for dig...

Hendes ord passerede igennem hans krop, flåede hjertet ud og sømmede det op på væggen, kærligheden drev ned af tapetet og farvede det sort.

Hvordan kunne hun sige det - de havde været gift i 6 år, og pludselig var det argumentet for bruddet. Han havde behandlet hende som en sommerfugl, en gudinde. Han havde støttet hende, opmuntret hende, elsket hende - var det fejlen - havde han elsket for meget?

I et øjeblik af usikkerhed havde han råbt om hjælp, fra de mennesker han stolede på. Nu stod de her i hans stue, i sommerens klare lys, og sagde ting der forandrede hans hjerne til vat - jeg var bange for dig!

Hans ben gav efter og han sank ned på knæ. Over han stod hun, udadtil uberørt og ved siden af, en fremmed mand med hans datter i favnen. Tiden stod stille et nanosekund, inden kulden bredte sig op igennem ham. Et andet jeg tog kontrol over hans sind, uden raseri, men med et overvældende had.

Datteren rakte armene ud imod ham, han kæmpede sig op og tog hende ind til sig. Ud, hvæsede han imod dem. Hans opførsel overraskede dem, så de blev stående, dette var en ukendt reaktion. Ud, gentog han, og trådte et skridt hen imod dem. Chokeret gled de igennem bryggerset og imod udgangen, han fulgte dem i et åndedræt afstand. Uden at veksle et ord forlod de huset og han lukkede stille døren efter dem. Derefter blev han stående i skjul, så de ikke kunne se ham igennem vinduerne. Han sugede glæden til sig. Det var en uventet sejr og han havde set frygten i deres øjne, ham der ikke kunne dræbe et insekt havde besejret to dæmoner.

Datteren klyngede sig stadig til ham, og de pjatte og førte den velkendte lette dialog. Lydene fra bilen dødede ud og han mærkede en indre lettelse - aldrig mere, tænkte han.

I sommerens bløde aftenlys kastede spejlet et velkendt billede tilbage, men han kendte ikke personen på billedet. Billedet gjore ham utryg og skræmt. Hvornår ville denne person kræve noget af ham igen, hvornår ville denne person overtage styringen? Tanken var for uhyggelig til at fuldføre.

På gulvet i stuen lå en hård, udbrændt klump kød...