Pagajen plasker i livet
jeg forsøger at gribe nuet
det er en umulig opgave
vortex slynger mig rundt
rundt i en sløvende cirkel
jeg må kæmpe imod velbehaget
kæmpe imod at det bliver ondt
kæmpe imod at det bliver godt
Trusselen er velbehag
en 9-17 kontor hverdag
nypudsede sko og uniform
huden hænger løst og jeg går i opløsning
Jeg fungerer ikke i en sikker verden
jeg vil ha anarki og foranderlighed
jeg vil ha smerte og kærlighed
jeg vil ha kærlighed...