"Du ved godt, at mor og far er alkoholikere ik?...ehm de drikker alt for mange øl, hvidvin og sådan..." Vi var nåede halvvejs på stien, da kiggede jeg kort op på ham. Hvad mente han med det? Selvfølgelig vidste jeg det...eller det tror jeg da, at jeg vidste, tænkte jeg stille inde i mig selv. Han havde opfanget de konflikter der lå derhjemme, og lurede. Vi gik videre hen af den sortbelagte sti uden at sige noget. Jeg havde lyst til at sige højt, at jeg ikke havde lyst til at være derhjemme længere - det havde jeg ikke haft lyst til i mange år, men jeg lod være.

Vi kom ind i hans nye rækkehus, det så fedt ud. Der var persienner for vinduerne - det var jeg ikke vant til, for hos far og mor var der kun gardiner - ulækre nikotingule gardiner. Han viste mig rundt i huset, og der var også en have til med en lille terrasse, hvor vi satte os. Han strålede over hele ansigtet, hvor var han glad for det, han havde fået, og hvor var jeg glad for, at han smilte.

Han fortalte mig om en dag, da mor og far lå bevidstløse af druk, og jeg som lille gik ud for at lede efter ham. Jeg var gået ud til der, hvor han plejede at hænge ud sammen med sine venner, og det var et rent held, at han så mig. Han fulgte mig hjem, og mor og far fik en ordentlig skideballe af ham. Jeg kunne slet ikke huske noget som helst af det, men han havde altid passet på mig, det vidste jeg.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, han havde altid været rigtig god til at sætte ord på, hvordan jeg havde det. Jeg var tryg i hans verden - i den verden hvor det fungerede, og hvor jeg ikke skulle tænke, se, lugte, eller føle noget til vores forældres drikkeri. Når jeg eller vores forældre var væk i længere tid af gangen derhjemmefra, blev jeg hurtigt urolig og bekymret. Mor og far havde gang på gang vist mig, hvordan alting flød og intet var sikkert dér, men jeg ville ikke have, at der skulle ske dem noget slemt.

Hos min bror var det sikkert, trygt, og selvom der ikke altid var ryddet op, så var der rart, og det var ligesom et hjem for mig. Jeg kunne godt lide duftene, og lyset der skinnede skævt ind igennem persiennerne. Hans pladespiller og anlæg stod bag en glasrude, og alle hans seje LP'er stod flot. Der lå støv inden bag ruden, jeg strøg fingeren hen af den nederste plade i reolen, og tegnede et hjerte.