Legeland og chokoladekiks
Børnefanget
Pølsehorn med ketchup
Oaser af skilte forældre
hver for sig
Alene med deres små hoppende slush ice møgforkælede yngler
Børnefri på skift
En lang legelands vinter
Legeaftaler og mørke eftermiddage
Nærvær i hjemmebærbar
Regn for store vinduespartier
Øjebliksbilleder af mine fangede børn.
hver weekend i børnefangede weekender
på skift hos mor og far
Amputeret familie
Uden far med mor.
Alene i en lille madoase af madpakker og manglende tid og nærvær.
Ønsket om samhørighed
Putte under dynen
Mor, far og familie
Torden der samler
Regn på ruden
Hurtig skjult forældretid når børnene kigger væk
Ophør af bevidsthed om tid og sted
Ophør af flugt fra aleneheden
Jeg savner dig at arrangere opvasken med
Springe den over med
Jeg savner dig at være voksen med
Blive barnlig med
Omfavnelser af "vi klarer det sammen"
Unospil og varm cacao
I et eksil af familie
Indtil sommeren byder os ud i naturen igen
I et fælles blik ud over evigheden
Havet der spejler
Lysten til en fælles historie
Tilbage i tid
Og frem
Uanset tid og rum
Uanset forpligtelsers karakter af ubamhjertighed
Uanset sommer eller sne i vinter
Uanset børnefri eller børnefanget