Af bar frygt for frygt
beskar angstens folk deres hjerter,
men frygten blev siddende i dem -
Af bar frygt for frygten
beskar angstens folk naturens vælde,
men frygten blev siddende i dem -.
Af bar frygt for frygten dækkede de sig
med
søde ting,
røde ting,
bløde ting,
men frygten blev siddende i dem -.
Af bar frygt for frygten
de ikke mere kunne se -
Krøb de op i deres hoveder og lavede en
verden der.
Og frygten voksede vildt i de ensomme
og ulykkelige kroppe.
I et lille hjørne af deres hoveder var de-
vovede ikke at se,
vovede ikke at høre,
sandelig -
Frygten for frygten er en mægtig hersker.