Altid var jeg bange for mørket,
stormens sus, over tag og hus,
mødte dig, med angst og håb,
men nu har du sat mit hjerte på flugt.
Du tog mig, du tog min tvivl,
du rørte mig, men rører mig ikke,
du bandt mig, da jeg ville leve,
du fik mig til at leve, da jeg bad om fred
Nu er du mørket, og jeg er vinden,
du drog mig til dig, og skubbede mig bort,
nu er du min, men du er borte,
ved at jeg dig mister, når du kommer til mig.
Du drog mig til dig, du lokkede mig hen,
flydende, flyvende er du i mig,
Du løftede mig op, og nu lader du mig ligge,
mørket, som redder, mit hjerte det banker
Min angst for mørkets magt,
den viste mig ud på en utryg vej,
afsted jeg gik, og og kærligheden fik,
nu går jeg videre, og min angst er dig.