Den perfekte kerne,
fire mennesker i en symbiose,
er virkeligheden og fremtiden,
to små i symbiose og to i had?
En gør resten ulykkelige,
for egen lykkes skyld,
bliver de tre i symbiose,
og den fjerde i had?
Kom begæret sekundært,
var symbiosen allerede brudt,
blev begæret til kærlighed,
i en ny symbiose,
Nu findes der tre symbioser,
en med to små i kærlighed,
to der står i konflikt,
men begæret flyder,
Skal lysten og begæret følges,
skal livet sådan leves,
skal alle symbioser smeltes sammen,
og herefter bygges op på ny.
Bliver den sidste lykkelig,
kan symbiosen tilgive,
kan de forstå,
måske når de møder begæret.