Tid er ikke for de døde.
Der blev lukket en dør foran dem,
og pårørende ser forbavset døren smække bag dem.
Tingene får nye perspektiver.
Dagene, ugerne, måneder, årene
og i det hele taget tiden man mindes forandres.
Tavsheden har gjort én klog.
Der er ingen der siger tingene helt som de er og bliver,
da vi oplever tingene helt individuelt så vi ender med selv at lære den livserfaring.
Tidligere, senere og bare nu.
Dulmer frygten for friheden ud af de rammer vi har sat os,
hvis vi tør springe ind i ukendte rum uvidende om hvad i os der kom med forbi dørkarmen?