Telefonsamtalen starter:

Telefonen ringer. Jeg hoppede nærmest i sædet af forskrækkelse. Rækker en hånd ud og tager mobilen. Det er et ukendt nr. Er det mon ham? 'Åh lad det være ham', tænker jeg, med bankende hjerte. Jeg trykker på den grønne knap og tager mobilen til øret.

Freja: Det er Freja Thomsen.
Simon: Det er Simon Lyngbjerg.
Freja: Hej.

Jeg kunne have sparkede mig selv. "Hej", var det, det eneste jeg kunne sige? Simon forsatte, som om det ikke var pinligt.

Simon: Jeg har læst dit brev, og vil lige høre hvornår du kan starte?
Freja: Har jeg fået jobbet?

Jeg kunne havde bidt tungen af mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke bare svare på mandens spørgsmål?

Simon: Ja, hvis du kan starte inden en uge?
Freja: Jeg kan starte i overmorgen.
Simon: Det er perfekt. Du har jo min adresse?
Freja: Ja det har jeg. Det står i annoncen.
Simon: Så ses vi i overmorgen?
Freja: Er der slet ikke noget andet du vil spørge mig om?
Simon: Det kan vi altid snakke om.
Freja: Men Deres Frue, vil hun ikke undre sig?
Simon: Min Frue..? Jeg er fraskilt og har voksne børn.
Freja: Åhhh okay.

Åh gud. Han bor alene. Eller gør han? Har han en kæreste eller en elskerinde. Hans stemme distraherede mig. Der var noget ved den, der fik blodet til at løbe hurtigere i mine åre.

Simon: (Smil i stemmen) Det håber jeg ikke gør noget?
Freja: Nej slet ikke.

Jeg tror ikke at jeg lød særlig overbevisende, for han skyndte sig at sige.

Simon: Du kan altid låse din dør om aften når du går i sang, hvis du føler dig mere sikker ved det.

Hvor er jeg glad for at jeg ikke sad direkte over for ham, for lige med et steg rødmen op i mine kinder og farvede mig kokrød i hovedet. Der blev tavs i den anden ende, som om han ventet på et svar, men jeg kunne ikke få et ord over mine læber, af frygt for at han kunne høre frygten og skammen i min stemme.

Simon: Freja er du der endnu, eller skræmte jeg dig væk?

Jeg tog mig sammen.

Freja: Undskyld. Jeg er her endnu. I over morgen. Vi ses og tak. Jeg lagde på, inden min stemme knækkede hel over af forlegenhed.

Efter at jeg havde lagt på, sad jeg bare og skældte mig selv ud.

Freja: Hvordan kunne du gøre det? Hvad mon han ikke tænker om dig nu? Nu er det jo ikke sikker at han vil have dig i huset.

Simon Lyngbjerg lagde smilende sin mobil fra sig på bordet.
Simon: Vi skal nok få det sjovt sammen.
Mande stemme: Hvem snakker du om?
Simon drejet om i sin stol, og fik øje på en mand.
Simon: Min nye hushjælper, hun kommer på mandag.

Pause. Simon ser nøje på manden. Han er middelhøj, har brune øjne og mørkt kort hår. Går i slidte cowboybukser, skjorte og sorte sko.

Simon: Nikolaj, hvad laver du her?
Nikolaj: Jeg vil bare lige se ind til dig. Hvad hedder hun?
Simon: Freja og du har bare at holde fingrene for dig selv, denne gang.
Nikolaj: Ja ja, godt ord igen.

Slut på telefonsamtalen: