Henry vil gerne sætte spor i sit liv, så eftertiden for al evighed vil huske ham. Han sørger derfor altid for at sætte mærker overalt hvor han går. Nu er det meget almindeligt, at man sætter fodspor i sne eller sand eller måske på græs. Men Henry vil gøre det overalt, og er derfor nødt til at vælge fodtøj, der passer til lejligheden.
   Skal han ud og gå på en jordvej, ja, så fylder han blylodder og andet tungt materiale i skoen eller støvlen, ifører sig dem og begiver sig afsted med den voldsomme sko. Så er han sikker på at lave mærker på sin vej. Det er besværligt, men dog langt fra umuligt.
   Værre er det, når han skal begå sig på fortov eller en asfalteret vej. Selve støvlen må da være lavet af ekstraordinært massivt materiale. Men så kan han også trampe afsted derudaf, så man kan se, han har været der. Enkelte gange kan han i farten knække en gren af eller vælte et lille træ ved siden af fortovet. Det er ikke fordi, man ikke kan se hans fodspor, der har gnavet sig ned i fortovets permament; blot er det endnu mere sikkert, at man kan se, han har været der.
   Der er kun ganske få steder, Henry ikke har været i omegnen, hvor han bor. Enkelte steder har han ikke lyst til at betræde, man skal jo være lidt kostbar. Andre steder vil han inderst inde gerne betræde, men påstår det modsatte til alle og enhver.
   Hans største drøm er at sætte sine fodspor på vandet.