Jeg vakler rundt i ørkenen. Alt er tomt og forladt.
   Jeg mærker det opvarmede sand brænde mine fødder.
   Det gør ondt at gå. For hvert skridt jeg tager føler jeg at jeg mister bevidstheden.
   Som tiden går, føles sandet ikke længere varmt. Den fysiske smerte forlader langsomt kroppen. Heden for mine tanker til at blusse op. Er ikke længere klar over om jeg går frem ad, eller om det er jorden der bevæger sig.
   Lever i underbevidstheden. Min krop føles ikke længere til stede.
   Er det en drøm eller er de sidste sekunder kommet.
   Som en sky fra en skyfrihimmel møder jeg en flaske vand. Først mærker jeg mine læber, ved de første dråber. Efterfølgende kommer synet tilbage.
   Hvor var jeg? Hvad er der sket?
   Kan et par vanddråber gøre en forskel?