Men jeg troede at det var mig, der skulle tage
Imod dig, med en kop kaffe, når du kom hjem klokken 03.45
Og spørge, Skat var det en god fest?
Og så skulle jeg holde dig på panden når du brækkede dig
Og klappe dig på ryggen, og sige at 'det' OK' når du så, så på mig
Med svømmende øjne, og sagde Undskyld

Og jeg troede det var mig der skulle hjælpe til
Når maden den brændte på, og når alt andet, også gjorde
Så skulle jeg tage din hånd, og sige, det skal nok gå, og sætte
Panden i blød, og tage pasta ned fra skabet, over ovnen
Og gi' dig en øl fra køleskabet, og jeg skulle kysse dig på kinden
Og sende dig ind og dække bord

For jeg troede at det var mig du skulle råbe af, og kalde
Kælling, mens du græd og sagde at jeg skulle pakke mine ting
Og at det var mig der skulle tage dig alvorligt, og grædende
Undskylde, og sige at jeg ikke ville gå

At det var mig der skulle lede flere timer, i en kold by
Fordi du smækkede med døren og skred
Jeg troede at det var mig der skulle slå armene om dig
Når jeg fandt dig halvt bevidstløs udenfor en fordrukken bar
Med en øl l i hånden, og dårligt selvværd

Og jeg skulle lægge armen om dine slappe skuldre
Og støtte dig hele vejen hjem, og hjælpe dig ind i seng
Og selv lægge mig på sofaen, fordi du stadig ville være vred
Og jeg ville bede for dig, fordi jeg ville vide at du havde det
Svært

For jeg troede at det var mig, der skulle holde dig i hånden
Og spadsere gennem kongens have, i årets aller første sne
Og snakke om livet, og døden og juleaften
At det var din gave jeg skulle åbne den aften
Og elske ekstra højt, bare fordi den var fra dig
Mens jeg ville tænke på om du mon blev glad for din

Og jeg troede det var mig der skulle græde, når du fortalte
Du så en anden, og trække mig væk, når du rakte ud efter mig
Og være rasende og vred, men alligevel give dig en chance til
For hvordan skulle jeg kunne leve uden dig?
Og du ville undskylde 1000 gange, og sige du ikke elskede
Andre end mig
Og til sidst ville jeg tro dig, og kigge dig i øjnene, og vide
At du talte sandt

Og jeg håbede det skulle være mig der sad foran dig
Når du knælede, og spurgte om jeg, ville dele mit liv med dig
For jeg troede at det var mig der skulle elske dig
Og være hos dig i medgang og i modgang
For jeg ville være god ti at elske dig
Og bedre til at tilgive
Men nu sidder jeg så her
Alene