Dér, i venteværelset ignorerer de deres søn,
som sidder i en sækkestol, bare 7 år gammel.
Og han skyder med en imaginær pistol,
mens mor sender olme blikke,
for hun er vred og har ikke tid.
Og far holder øjenkontakten med mor,
men hans øjne giver hende ikke ret,
og hun bladrer fornærmet videre i sit blad.
Og sønnen siger, "Far, jeg vil ikke."
og far tysser på ham, til han er lige ved, at græde.
Så sætter han sig ved siden af i sækkestolen
og får drengen til, at slippe det gardin,
hans hænder, nervøst, har snoet og krøllet.
"Det er en dum psykolog, jeg vil hellere bare hjem."
Siger han, og far retter pænt gardinet ud,
mens mor ignorerer scenariet og kigger i sit blad.
Men hendes øjne læser ikke og hun knytter sine hænder.
Så begynder han at råbe,
og mor hun synes han skaber sig,
mens far, forsigtigt, forsøger at mane ham til ro.
Så kommer psykologen og siger det er lige om lidt,
og mor hun smiler og siger tak,
mens drengen fortsat jamrer.
Og mor vender tilbage til sit blad, mens
far har en tung arm om drengen,
der ikke kan stoppe
sig selv.