Når mørket lægger sig ind over rummet
og kun månen skinner stærkere end stjernerne
er stilheden, og nærværet
så meget desto længere væk.

Når lampens skær bliver diffust
og skærmens lys bliver skarpt i øjnene
er trangen, og håbet
så meget desto længere væk.

Når tankerne ligger i sengen
og maskinerne sover i en smertefuld evighed
er det herlige, og det rædselsfulde
så meget desto længere væk.

Når lyset trænger ind ad vinduet
og kroppen vågner i takt med sindet
er vejen, og frygten
så meget desto længere væk

Når decelerationen har nået sit optimum
og myosinfilamenterne igen aktiveres
er sikkerheden, og planerne
så meget desto længere væk

Når døren klikker bag mig
og de levende stirrer blindt frem for sig
er kærligheden, og trygheden
så meget desto længere væk

Når elleve officielt er større end fem
og metallet elsker med linoleummet
er afmagten, og apatien
så meget desto længere væk

Når smilet træder frem på læberne
og det uklare træder uklart frem i lyset
er stilheden, og nærværet, og trangen, og håbet
og det herlige, og det rædselsfulde, og vejen, og frygten,
og sikkerheden, og planerne, og kærligheden, og trygheden,
og afmagten, og apatien,
og døden
og fødslen
og alt andet end nuet
så meget desto længere væk.