Under tankernes tæppe,
finder jeg tryghed,
i en selvbestemt erkendelse,
af at du ikke behøves,
at sige undskyld,
for jeg ligger som jeg har redt,
 det er mine egne selvdestruktive valg,
mit kammer af mørke,
mit univers der vægtes.
 
Jeg flyder ud i natten,
smager på disset og tågerne,
indtager vejene,
mærker asfalten smelte under mig,
og efterlader mig de indtryk,
mine spor efterlader,
når bladene skifter farve,
fra grøn til rød.
 
Under tankernes tæppe,
fristes jeg til at makulere virkeligheden,
og tage kontrol over mit liv,
og tage det i nye retninger,
nye etablissementer,
for du skal ikke sige undskyld,
min bevidsthed bevinger mig,
til at danse med engle,
og søge væk fra den smerte
jeg så ensomt forvolder andre.
 
Jeg flyder ud i natten,
svæver igennem røgen,
indtager kirkegårdens trøst,
mærker på det våde græs,
og efterlader mig billederne,
af de triste fodspor,
der skæbnebestemt kommer,
når regnen langsomt isner,
og lakerer alt det frugtbare.
 
Under tankernes tæppe,
fortjener jeg mine følelser,
at rode i billederne,
danse med englene,
for intet af det kan gøres om,
konsekvenserne transmitteres live,
ophøjes af tårerne, 
streamer livet i den forkerte bane,
så lad mig gå ud i natten,
og brænde op indeni,
af de udhulede sporer,
i mit sind.