Jeg behøver dig. Har mere end brug for dig, mere end jeg selv vil; dét er det forbandede ved det. Du løber i mit blod, rinder i hver en vene og pulsåre, lader mit blod bruse til punktet af absolut uudholdelig nydelse og smerte. Kan du ikke selv se, hvor afhængig du gør mig, ved blot et eneste blik fra dig?
Inden jeg overhovedet vidste af at holde af dig, havde du allerede inficeret mit sind, mit kød, med hele dit væsen. Bemærkede end ikke førend det var for sent, hvor meget et adskillelsens kys smertede mig. Får mig til stadighed til at våndes, lader sjælen synke i knæ, og når døren knirker din afsked for dig, mens du så uanfægtet vender mig ryggen, kan jeg end ikke række ud efter flere kys, flere støttende kærtegn at suge en smule kraft ud af, for blot at kunne kapere det sug, jeg ved der venter gennem kroppen. Så kildrende, så legende ondskabsfuldt og ganske sanseberøvende er hvert eneste af dine kys og brændende berøringer, der lader mig sande hvad sensualitet i virkeligheden består af. Troede jeg var velvidende, troede det var mig, der kunne lære dig, men i takt med at Tid og Sted bliver mig berøvet, mere og mere for hver gang vi mødes, må jeg erkende at jeg ikke er andet end en novice, ved siden af din kraftfulde trolddom. Hvor mon du har den fra, for du synes end ikke altid selv at vide af, at besidde den?
Elsk mig altid, elsk altid med mig...
Knap en værdig tjenerinde, er jeg for dig, kan kun vige for dit gennemborende lyse blik, der huser din ældgamle sjæl. Uanset min modvilje, uanset min egen styrke og tilkæmpede selvstændighed... Du kender ikke kvinder, siger du, forstår dig ikke på sanselighed og passion af den art, du vil jeg skal lære dig om, formidle til dig... at overrumple eller snigløbe - jeg aner det ikke - som du her har gjort i denne grad, må være at kende kvinder og endda formå at skjule din kundskab, for hvor er min egen styrke til at modstå dig henne?
Nej, Dæmon, du besidder større kræfter end du aner, så forvalt dem varsomt og omhyggeligt, inden du lader dem hvirvle mig endnu mere rundt i denne skærsild, hvor jeg kun venter på endnu flere kys, endnu flere forløsende blikke fra dig, kalder ud i Tomhed og Intet som enhver anden ulyksalig sirene, hver gang du tager din duft og dit væsen med dig.
Elsk mig, Dæmon, husk at lade mig smerte, så jeg kender sødmen fra dig. Elsk mig nu, både blødt og sanseligt, kyssende og alt for inderligt. Fast og hårdt midt i al forblindelse... blot fordi jeg behøver dig, og til trods for din manglende kærlighed.