Han rørte forsigtigt ved hendes skulder. "Er du sikker? Skal vi give det en chance mere?" spurgte han. Helene vendte sig om og gav ham et uventet knus. Hendes hævede, røde øjne smilede næsten til ham. "Sebastian, jeg bliver nok aldrig mere sikker end jeg er lige nu." Han lukkede af for den dobbelttydighed som en del af ham godt hørte i hendes ord. Gennem vinduet kunne han se havnen og de store flokke af måger som altid var en del af havudsigten. Han tog en flaske fra vindueskarmen og skænkede op i et strimet glas. "Skål," sagde han og lo. Hun lo med.

Sebastian tabte flasken på dørmåtten da han bøjede sig ned for at samle sine nøgler op. Han fik låst døren, men flasken trillede ned ad trappen, da han rakte ud efter den. Den blev knust mod stengulvet på afsatsen under ham. Han tog et solidt tag i gelænderet og passede omhyggeligt på ikke at træde i skårene da han gik forbi. De grønligtgule vægge bevægede sig snart væk fra ham, snart ind mod ham i en forførende dans. Sådan havde Helene også danset med ham. Tæt på og langt væk og tæt på igen. Han grinede ved tanken om at hun lå oppe i sengen og sov. Han ville ikke have givet hende så meget whisky hvis han havde vidst at hun ikke kunne holde til det. Nu var han gået ned for at hente noget mad. Heldigvis lå der en 7-eleven lige om hjørnet. Sebastian kunne godt mærke at hans ben åbenbart ikke kunne tåle helt så høje procenter som de kunne engang.

Helene rejste sig fra sin besværlige position foran toilettet. Hun vaskede fingrene og børstede tænder mens hun forsøgte at blive klar i hovedet. Hun gik ind i stuen og lagde sig på sofaen. Så kom hun i tanker om at hun var for fuld til at bevæge sig, så hun gik ind i soveværelset og lagde sig i sengen i samme stilling som før hun gik på badeværelset. Hun lå helt stille da Sebastian larmede i gangen.

Posen med pølsehorn faldt på gulvet da han lænede sig ind over hende og kyssede hende. Hendes øjne var stadig lukkede, så han rakte besværligt ned efter maden og lagde den under hendes næse. Hun åbnede langsomt øjnene og smilede til ham. Han omfavnede hende kærligt. Da han væltede ned over hende, blev hendes øjne hængende ved et gammelt hul i væggen. Helene bekæmpede sin trang til at skrige og løbe væk. I stedet puffede hun blidt Sebastian ned på gulvet. "Er der mere whisky?" spurgte hun.